Forside

 

Træfældning

 

Akuttræfældning

 

Træbeskæring

 

Efterbehandling

 

Priser

 

Kontakt

 

Sikkerhed

 

Hvor køre vi

 

Genbrugspladser

 

Træ og brænde

 

Billedegalleri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Træ og brænde

 

Træsorter

Forskellige træsorter har meget forskellige egenskaber, med hensyn til styrke og sejhed.
Dette kan have stor betydning i forbindelse med fældning og beskæring, da træsorter med lav styrke eller lav sejhed ("sprødt træ") kan være svært at styre i forbindelse med fældning eller beskæring.

 

Definitioner

Styrke og sejhed defineres som følger:

Styrke:

Hvor meget kan en gren belastes inden den knækker eller flækker i sammenvoksningen mellem stamme og gren.


Sejhed:

Hvor meget kan en gren drejes ved et sidestillet forhug før fibrene knækker.


Værdierne svinger med årstiden og træets sundhedstilstand.

Nåletræ

 Træart

 Styrke

 Sejhed

 Cypres

 Mellem

 Mellem

 Douglas

 Lav

 Lav

 Lærk

 Lav

 Mellem/Lav

 Omorika

 Mellem

 Mellem

 Rødgran

 Mellem

 Mellem

 Skovfyr

 Høj

 Høj

 Østrigsk Fyr

 Høj

 Høj

 Thuja

 Lav

 Mellem

 Silkefyr

 Lav

 Lav

 Sitka

 Mellem

 Mellem

Løvtræ

 Træart

 Styrke

 Sejhed

 Ahorn

 Høj

 Mellem

 Akacie

 Høj

 Mellem

 Ask

 Høj

 Høj

 Birk

 Mellem

 Høj

 Bøg

 Høj

 Mellem

 Eg

 Høj/Mellem

 Høj

 El

 Mellem

 Mellem

 Elm

 Mellem

 Høj

 Kastanie

 Lav

 Lav

 Kirsebær

 Mellem

 Mellem

 Lind

 Mellem

 Mellem

 Pil/Poppel

 Lav

 Lav

 Røn

 Mellem

 Høj

 Valnød

 Høj

 Mellem

 Æble/Pære

 Høj

 Mellem



Kilde: "Erhvervsmæssig Træklatring", maj 2007 for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Bjarne Christensen, Hans Becker-Larsen, Ole Sejr Jakobsen og Henning Johansen, Skov & Landskab, Skovskolen.

 

 

Brænde

Der er mange myter om forskellige træsorters egnethed som brænde, og dets energitæthed. Jeg vil forsøge at aflive nogen af dem på denne side.

 

Træsorters egnethed som brænde

  • Alt løvtræ egner sig som brænde, på nær Poppel, Pil, Asp og Hyld, som giver en surt lugtende røg.
  • Nåletræ egner sig som brænde, så længe det afskærmes (afbrændes i brændeovn, eller pejs med gnistfang), da harpiksindholdet forårsager at det "spytter" gnister, når harpiks-lommerne koger.
  • Birketræ antændes let, bl.a. fordi den hvide bark indeholder let antændelige olier.
  • Nåletræ brænder generelt hurtigere end løvtræ, og afgiver derfor mere varme, men i kortere tid. Dette kan dog reguleres i brændeovne, ved at reducere lufttilførslen.
  • Brændet skal være tørt, se artiklen tørring af brænde.

Træsorters energitæthed

  • Alle træsorter har en stort set identisk energitæthed, regnet i forhold til det tørre brændes vægt.
  • Se også artiklen Brænde af gran.

Træsorters vægtfylde, kløvbarhed og egnethed som brænde

 

 Træsort

 Vægtfylde
 (kg/m3 fastmasse)

 Kløvbarhed

 Kommentarer

 Avnbøg

 640

 svært

 

 Bøg

 580

 svært

 

 Eg

 580

 let

 

 Ask

 570

 svært

 

 Ahorn (Ær)

 540

 svært

 

 Birk

 510

 meget svært

 Let at optænde

 El

 430

 let

 

 Elm

 460

 meget svært

 

 Lind

 420

 let

 

 Lærk

 470

 let

 "Spytter" gnister

 Pil

 460

 let

 Surt lugtende røg

 Poppel

 350

 meget let

 Surt lugtende røg, "spytter" gnister

 Rødgran

 390

 meget let

 "Spytter" gnister

 Skovfyr

 420

 let

 "Spytter" gnister

 Ædelgran

 370

 meget let

 "Spytter" gnister

Vægtfylden er angivet for tørt træ med en relativ restfugtighed på 15%.

Brænde fra nyligt fældet træ indeholder - groft sagt - lige så mange kg vand som træ. Dette varierer dog en del med årstiden. Om vinteren og det tidlige forår er der mindre vand i træet.

Sammenligning af brændværdier

Brændværdien i 1 kg tørt træ svarer cirka til ½ liter olie. Som tommelfingerregel kan man med en kasserummeter brænde spare cirka 100 liter olie.

Rummeter, hvad er det?

Brænde sælges oftest baseret på dets volumen i "rummeter". Men der er forskellige slags rummeter: Skov-rummeter og Kasse-rummeter.

Generelt set fylder brænde mere, jo mindre stykker det er opskåret/kløvet i, og jo mere "sjusket" det er stablet. Det kan altså betale sig for brændesælgere at sælge brænde der er kløvet i små stykker, og "kastet" ned i en beholder.

For en god forklaring på de forskellige begreber og en konvertering mellem rummeter og fastmasse kan læses på Dansk Skovforenings hjemmeside om
Opmåling af brænde.

Web:www.topbeskaering.dk  Mail: info@topbeskaering.dk  Mobil: 21 13 51 91 Adr: Kongensvej 9, 2000 Frederiksberg